, ,

vitello tonato

Ulvetimemads nemme version af den italienske klassiker Vitello Tonato. Kalv med tunsauce – det lyder måske lidt mærkeligt men smager bare helt fabelagtigt. Kan både bruges som en frokostret, som forret eller som en del af en større buffet. Måske det skal være weekendens gæstemad til en skøn frokost med gode venner?

Opskrift

50 min4

Det skal du bruge

et godt stykke kalvekød(jeg snød og brugte faktisk et godt stykke økologisk oksecuvette.

salt og peber

1 dåse tun

2 spsk. kapers

1 fed hvidløg

1/2 citron saften herfra

3 spsk. A38 eller anden yogurth

1 dl god øko mayonaise(eller lav den selv)

1 håndfuld udstenede oliven

Sådan gør du

Start med at klargøre kødet og krydder det godt. Steg det til det er rosa. Interval steg det gerne, så er det nemmere og styre og du får et pænere stykke kød. Jeg startede med 10 min ved 240 grader, så 10 hvile, så 10 min ved 200 grader og 5 min hvile og så 10 min ved 180 grader og så hvile og afkøle til du skal bruge det.

Tunsaucen laves ved at komme alle ingredienserne undtagen mayonaisen i en blender og kør det til den er rimelig fin. Bland nu massen med mayonaisen og smag til med salt og peber.

Skær kødet i passende skiver og anret på et fad eller tallerken og kom tunsaucen over og pynt med oliven. Server med en god salat eller godt brød.