, ,

Ulvetimemads version af kylling Danoise

Opskrift på ulvetimemads version af kylling Danoise

Uhmm kiggede ud i haven og så stod de smukke rabarber og kiggede på mig. Blev simpelthen nød til at lave noget med dem og fik en pludselig trang til denne ret. Den kan virke lidt uoverskuelig når man kigger og ser alle de ingredienser, men lad jer ikke afskrække, det er rimelig simpelt og ellers nøjes med at lave rabarber kompotten evt lidt sødere, så har du til bollerne, knækbrødet eller som topping på en marengs bund.

Opskrift

45 minutter4

Det skal du bruge

grydestegt kylling med skysauce

1 hel kylling

urter lige hvad du har(gulerødder, løg, porrer m.m.)

1 citron

1 hønsebouillon

4 dl vand

salt og peber

jævner

stor smørklat

rabarberkompot

6 rabarber

1 tsk vaniliepulver el. 1 vaniliestang

1/2 tsk kardemomme

8 spsk sukker

vand til bunden af gryden

agurkesalat

1 agurk

2 spsk salt

top af fennikel eller anden krydderurt

4-6 peberkorn

2 dl æbleeddike

1 laurbærblad

1 dl sukker

tilbehør

kartofler

Sådan gør du

Start med agurkesalaten. Snit agurken i tynde skiver kom den i et fad og drys med salten og lad den stå at trække i 1/2-1 time. Kog lagen op og afkøl let. Kom agurkerne i et patentglas og hæld lagen over og stil på køl til de skal bruges.

Dernæst laves rabarber kompotten. Snit rabarberne i ca 2 cm størrelse og kom den i en gryde med vand i bunden og resten af ingredienserne. Kog det hele op og lad det stå at simre til rabarberne er kogt ud og det er tyknet. Der kan være stor forskel i syren i rabarber, så smag gerne undervejs og juster evt. med sukker. Skold et patentglas og kom kompotten heri.

Urterne til kyllingen ordnes og brunes af i en støbejernsgryde eller anden braisergryde. Kyllingen lægges i og bouillionen opløses i vandet som kommes i bundes af gryden. Pres citronen over kyllingen og drys med masser af salt og peber. riv skallen ned i gryden. Sæt kyllingen i ovnen til den er færdig, ca. 45-60 min ved 200 grader. Husk at tjek at vandet ik fordamper og tilsæt evt. lidt løbende.

Kartoflerne klargøres og sættes over og koge i saltet vand.

Når kyllingen er færdig tages den op på et skærebræt og hviler til den skal skæres. Væsken sies og koges op, jævnes med jævner og smørklat og smages til med salt og peber.

uhmmm nu er det hele klar til servering. Gerne udendørs med gode venner.