Du må godt snyde og gøre det nemt for dig selv
Det er mandag og jeg skal næsten altid lige trække mig selv op efter weekenden. Nogen gange ser man frem til mandagen hvor ungerne skal afsted og man kan få 5 sek. for sig selv, men denne weekend har været god og hyggelig og med knap så mange konflikter og til gengæld rigtig hyggelige udflugter.
Fredag var vi spontant ude at bade ved Vedbæk strand og spise running sushi på Mizumi i Hørsholm, som var et stort hit for ungerne, den lille på 2 råbte og skreg til stor begejstring oh lala o lala hver gang der kom noget forbi:-)
Lørdag gåtur i København ved Ofelia plads med en is fra Isfryd vognen, og over til Papirøen.
Sluttede med lækker fødselsdags brunch hos en kær nabo søndag. Skønt.
Nå men det var egentlig ikke det jeg ville dele med jer. Jeg ville bare sige at det er ok at være doven og snyde og gøre det nemt for sig selv engang imellem med madlavningen. Det gør jeg i høj grad. Især lige for øjeblikket hvor jeg har en 2-årig der som regel står og hiver og flår mig i benene:-)
Herhjemme prøver vi at komme på rette spor igen efter sommeren med hensyn til mere grønt og mindre usundt.
En nem måde er; at købe de økologiske grønne salater der er skyllet snittet og klar. De kan nemt piftes op med hvad du har derhjemme og blive en god velsmagende og spændende tilbehør til en hel kylling i ovnen eller andet.
Her er lidt ideer til hvad det kunne være:
- Alt slags gørnt i form af krydderurter, brug gerne dem fra haven det kunne være Persille, purløg mynte eller andet.
- Nødder, brug dem du lige har eller dem du bedst kan li, alle kan bruges. hakkes og kommes i salaten.
- Bær eller anden frugt. det kunne være lækre blåbær, vandmelon eller pære eller æbler i små tern, igen brug hvad du lige har.
- Har du en rest knækbrød eller gammelt brød så brug det som en sprød topping. Altid lækkert med nogen knasende i salaten.
- Jeg har næsten altid sådan noget som kokosmel, sesamfrø, græskarkerner eller andre frø eller kerner liggende og bruger det rigtig tit som smagsgiver, det er enormt lækkert og sundt.
- Soltørrede tomater eller andre tørrede frugter er også dejligt at bruge….det kunne være soltørrede tranebær, gojibær eller dadler skåret i små tern.
- Oliven….mere er der ikke at sige de findes i alle afskygninger og er lækre og sunde, brug gerne taggiashi eller andre uden sten.
- Ost….måske har du en rest liggende….det kunne være de gængse som feta eller parmesan, men ellers riv eller skær eller smuldre den i.
Det var vist det fra nu….god appetit