Bananbrød med valnødder
Dette super lækre og næsten sunde bananbrød er dejlig saftigt og smager rigtig dejligt til en kop the. Smager også skønt med smør på. Kan sagtens holde sig nogle dage, og det er skisme også godt som morgenmad skulle jeg hilse og sige:-)
Opskrift
Det skal du bruge
4 modne bananer
70 g kokossukker eller rørsukker
100 g valnødder
4 æg
1 spsk. vaniliepulver
120 g hvedemel
50 g smør
5 spsk. valnøddeolie eller anden nøddeolie eller bare 50 g mere smør
1 tsk. bagepulver
Sådan gør du
Mos bananerne godt og kom dem i en skål, tilsær æg og sukker og pisk godt. som det bløde smør og olien i og til sidst de tørre ingredienser, rør godt rundt til en ensartet masse. Smør en rugbrødsform med smør eller olie og kom dejen heri. Bag den i ovnen ved 190 grader i ca 45 minutter. mærk efter med en kniv eller andet i midten for at se om dejen hænger ved. Afkøl og nyd til din kop kaffe eller the, eller gem den til dagen efter til morgenmaden med smør på. den smager rigtig skønt og er ikke for sød, og hvis du bruger kokossukker er den også helt ok for dit blodsukker.