Brug dine rester fra grøntskuffen til karrysaucen

, ,

Boller i karry

Af en eller anden årsag så kan stort set alle lide boller i karry. Det forstår jeg såå godt. Alle de gange jeg har været gravid har jeg haft en craving efter mad med karry og især boller i karry. Det må kunne noget magisk. Og så findes den i titusindevis af afskygninger. Her er ulvetimemads bud på en, hvor du også får tømt grøntskuffen. Denne version er lavet med hakket kyllingekød i bollerne, som fungerer fint, men det er hip som hap, du kan også bruge svinekød. Mine børn kan bare bedst lide den lidt mildere version med kyllingekød.

Opskrift

304

Det skal du bruge

4oo g hakket kyllingekød

1 dl havregryn

1 tsk. salt

1 tsk gurkemeje(kan udelades)

2 æg

3 gulerødder

2 persillerødder

2 løg

5 fed hvidløg

2 cm ingefær

1 stort æble

1 pore

olie/smør

3 spsk god karry

1 liter hønsebouillon

salt

peber

ris (brug dem du har eller dem du elsker og kog efter anvisning)

broccoli buketter let dampet

evt. drys med kokos

Sådan gør du

Start med at røre farsen. Kom det hakkede kyllingekød i en skål og rør det sejt med salten. Kom havregry  og gurkemejen i og rør ensartet. Kom til sidst æggene i og rør til en lind og sammenhængende konsistens.

Kom ca 1 liter vand i en gryde med godt med salt, og bring det i kog. Når det spil koger, kommes små boller af kødet i og koges til de alle kommer op til overfladen. Tages op i en skål med en hulske og stilles til side. Gem kogevandet.

Skyl gryden let og kom nu olie og smør i bunden. Tilsæt karrypulveret og svits det let af. Skær alle grøntsagerne op og kom det hele ned til karryen. Sauter godt rundt. Tilsæt kogevandet sammen med 2 hønsebouillonterninger, lidt ekstra salt og peber og lad det koge til alt er mørt. Blend karrysaucen til en jævn konsistens og kom bollerne tilbage i saucen og varm igennem. Smag til igen.

Husk at koge lidt ris til. Jeg serverede også lidt broccoli buketter og et drys kokos til. Hvis du vil have en lettere udgave kan du servere med blomkålsris.