Lækre bløde Chokolade muffins
Så blev det min store piges 8 års fødselsdag, og da vi valgte at holde den sammen med en anden familie, delte vi opgaverne mellem os. Jeg stod for kagen, og valgte at bage disse lækre bløde chokolade muffins som alle kan lide. Man kan jo evt. vælge at pynte dem lige efter ens eget hoved. Vi valgte dem helt simple da de skulle transporteres og spises i naturen:-)
Opskrift
Det skal du bruge
200 g smeltet smør
4 æg
250 g rørsukker
200 g mørk chokolade
200 g hvedemel
2 spsk kakao
1 spsk vanilie pulver
knivspids salt
1 1/2 tsk. bagepulver
2,5 dl fløde eller mælk eller evt anden væske hvad du lige har
Sådan gør du
Pisk sukker og æg luftigt. Smelt smørret i en gryde, tag det af varmen og hak chokoladen og rør den i til det er en ensartet masse. når den er tempereret kommes den i æggemassen, herefter kommes alle de tørre ingredienser i skiftevis med fløden, det hele røres til en ensartet masse. muffinformene fyldes ca 3/4. de kommes i ovnen ved 175 grader og bages i ca 15-20 min. MUMS