, ,

Original coffee

Original Coffee, navnet lyder måske ikke vildt spændende, men fra første gang jeg besøgte denne kaffebar, kunne jeg mærke de ville noget mere.

De ville yde god service, servere rigtig god kaffe og være smilende. Desværre ikke altid en selvfølge på de danske kaffebarer. Første gang var jeg her med min kæreste, på kaffe date. Han er til ekstra stærk kaffe, så han bad om en stærk kaffe med lidt mælk. Den unge fyr anbefalede en bjørn, her fik han i hans øjne en af de bedste kopper kaffe han har fået, og han har immervæk drukket mange:-) Tripple shot med lidt mælk. Jeg fik en sædvanlig flat white, som jeg også var begejstret for. Hertil delte vi et banabrød(skulle nok have taget et hvert-mums) alt meget lækkert og serveret med et smil. Anden gang jeg var her, var det med hele min lille familie, hvilket tæller 2 piger og 1 dreng med krudt i rumpetten. Og selvom det var en anelse kaotisk, og de højst sad stille i 30 sekunder, så fik vi en yderst smilende og vejledende betjening uden bebrejdende miner. Ungerne elskede croissanterne og de lækre cookies og manden var helt pjattet med romkuglen han fik:-) Alle var glade= så er MOR glad.

Her sidste gang jeg besøgte Original Coffee, fandt jeg så også ud af at de laver en super dejlig mad for 37 kr. Et meget lækkert stykke rugbrød med en lækker rørt tunsalat, toppet med lidt syltede rødløg og en dejlig frisk pesto on the side-enkelt, lækkert og til en ordentlig pris.

Så herfra lyder en varm anbefaling til Original Coffee-både med og uden børn.