, ,

mysli med poppet quinoa og varme toner

Herhjemme er det egentlig mest børnene der spiser mysli eller morgenmads produkter. Jeg selv er sådan en ægge pige:-) Men man skal vel udfordre sig selv en gang imellem, og derfor tænkte jeg, at hvis jeg nu lavede en mysli, med ting i, jeg rent faktisk kan li så kan det da ikke gå helt galt. Og hvis jeg selv skal sige det blev denne da ganske god og skøn med krydderier i.

Opskrift

304

Det skal du bruge

3 dl havregryn

3 spsk chiafrø

1 stor håndfuld mandler

1 dl kokosmel

1 tsk. kanel

1/2 tsk kardemomme

1 spsk. agavesirup

1 dl poppet quinoa(havde købt mit i søstrene grenes)

1/2 dl tørrede tranebær

Sådan gør du

kom havregryn, chiafrø, kokosmel og hakkede mandler i en skål og bland det godt sammen med kanelet og kardemommen. Spred det godt ud på en bageplade og kom en tynd stråle svarende ca til 1 spsk. agavesirup over. Bag i ovnen i ca 30 min ved 175 grader til det er let gyldent. Bland det herefter med tranebærene og de poppede quinoaer. Lad det køle godt af og kom det i et patent glas eller andet. Nyd din hjemmelavede mysli på skyr, yougurth eller som tilbehør til en frugtkompot.