Æggekage med grønkål og bacon
Skal det være nemt i aften?
Jeg elsker æg i alle afskygninger, så jeg har altid æg i hjemme. Grønkål har jeg næsten også altid på denne tid. Så igår da det skulle være nemt og hurtigt, blev det til denne lækre æggekage som selv mellemste barnet guffede i sig. Prøv din egen version, eller brug det du lige har i køleskabet.
Opskrift
Det skal du bruge
10 æg
1 dl yogurt eller mælk
1 pk. bacon i tern eller skiver du selv skærer i tern
1 stor skål grønkål(jeg brugte den nemme version som var skyllet og hakket for mig:-))
salt og peber
1/4 hoved rød spidskål
2 håndfulde grønkål
1 håndfuld soya mandler
olie
salt
Sådan gør du
Steg baconen i en dyb pande (gerne af støbejern som kan gå i ovnen)
Kom den skyllede og hakkede grønkål på og sauter til det falder sammen. Kom godt med salt og peber på.
I en skål pisker du de 10 æg sammen med yougurth/mælk. Æggemassen overhældes bacon og grønkål, sørg for alt er dækket. Bages i ovnen ved 180 grader i ca 20 min, eller til den er fast.
Server evt. med denne salat lavet af snittet rød spidskål, snittet grønkål, olie og soyamandler
Jeg serverede også et stykke ristet rugbrød til.