Aubergine pure
Aubergine pure, eller som den også er kendt som Baba Ganoush, hvilket er et virkelig skønt navn. Dette er dog min egen version, som kom sig af, at jeg gerne vil undgå madspild og derfor havde medbragt de sidste rester af grønt fra vores Mallorca tur. Derfor blev det også med en 1/2 rød peberfrugt i, da det lige var det jeg havde. Det jeg vil sige er egentlig, at jeg håber jeg kan inspirere jer til at bruge det i har i køleskabet og at turde at variere og eksperimentere i håbet om mindre madspild, mere velsmag og sjove retter.
Opskrift
Det skal du bruge
1 aubergine
2 fed hvidløg eller flere efter smag
1/2 rød peberfrugt
1 tsk. tahin
skal og saft af 1/2 citron
salt
peber
Sådan gør du
Skyl aubergine og peberfrugt. Prik hul i auberginen med en gaffel. sådan ca 10 gange. Kom aubergine, peberfrugt og de to fed hvidløg i skal ind i ovnen ved 200 grader og bag det hele i ca 30 min. Tag det hele ud og skræl nu auberginen. Det er nemt da skrællen nærmest kan trækkes af ligesom en banan. tag skrællen af hvidløgene. Peberfrugten må gerne beholde skrællen på. Blend det hele sammen med tahin, citronsaft og skal samt salt og peber. gerne til en lidt grov konsistens. Server til lam, eller som spread til sandwich eller bare som dip til grøntsagsstængerne. Prøv evt. at kommet lidt krydderurter i hvis du lige har.














