Intet madspild

, ,

Biksemad

Weekenden er forbi og måske har du en rest steg eller andet kød. Hvad er bedre end at trylle dette om til en lækker omgang biksemad serveret med syltede rødbeder og spejlæg. Nemt og lækkert og minimere dit madspild.

Opskrift

30 min4

Det skal du bruge

1 kg kartofler

2 løg

2 persillerødder

kødrester i tern(ca. 1/2 steg, eller hvad du har)

6 spsk. engelsk sovs

1 tsk. sød paprika

2 tsk. tørret estragon(kan udelades, men giver en smag henimod bearnaisesovs)

salt

peber

4 æg

1 glas rødbeder

evt. lidt ærter(grønt er godt for øjet)

Sådan gør du

Start med at skrælle alle kartoflerne og persillerødderne og skær dem i tern. Kom dem i en skål med vand mens du snitter løgene i tern og kommer dem i en skål. Skær nu kødes i tern og stil til side. Kom godt med olie og smør på en tykbundet sautepande og steg først løgene godt af til de er let gyldne, kom derefter kartofler og persillerødder på og steg godt af til de har fået en brun stegeskorpe på alle sider. hvis der er plads skub da dette ud til siden og steg kødes godt af i midten, til det er brunt.  Ellers tag grøntsagerne af panden og steg kødet seperat.

Vend det hele sammen og kom nu paprika, engelsk sovs, estragon og salt og peber på sauter videre til det er færdigt. Du kan evt også komme panden i ovnen(hvis den kan tåle dette) og stege det færdigt der. Det tager ca 20-30 min. Og så har du hænderne frie til at vaske op, lege med ungerne eller snitte lidt grønt.

Jeg serverede biksemaden med spejlæg, rødbeder og ærter, samt lidt sprøde rugbrødscrotoner.