, ,

Boeuf saute Stroganoff -simre version a la ulvetimemad

Tid er luksus, og weekenden står for døren og dermed måske lidt ekstra tid til madlavningen.

Denne simre version af Boeuf saute stroganoff er umådelig lækker og passer fint sig selv mens den spreder duft og hygge i køkkenet. Denne gang havde jeg min store pige med som hjælper, og det er der måske også mere overskud til end i en ellers travl hverdag.

Opskrift

2 timer4

Det skal du bruge

300-600 g oksetrimler af okseinderlår

1 pk. bacon

1 løg

1 bk. brune champignons

3 spsk. paprika

1/2 tsk cayenne peber

1/2 ds. flåede tomater(husk at gem resten i køleskabet)

1/4 L piskefløde

2 dl vand

et skvæt engelsk sovs

1 tsk. chuchum (kan udelades)

salt og peber

Mos:

4 persillerødder

4 gulerødder

8 kartofler

1 revet citronskal

salt

peber

50-100g smør

Sådan gør du

Start med at kom kødstrimlerne i en pose og hæld paprikaen og cayennepeberet i. Ryst godt rundt og lad den ligge mens du ordner løget i tynde både og champignonerne i skiver. Skær baconen i strimler og steg det godt af i en tykbundet gryde. Kom løget og champignongerne ved og steg også dette godt af. Skub nu dette ud til siden og kom kødet i midten og brun det godt af. Kom herefter de flåede tomater, vandet, fløden og et skvæt engelsk sovs i gryden. rør godt rundt og lad det nu stå og simre under svag varme med låg på i ca 1-1,5 time.

Imellem tiden klargøres grøntsagerne til mosen. De skæres i lige store stykker og koges møre. Inden servering rives citronskallen i og den “hakkes” med et piskeris sammen med smørret og salt og peber. Den skal være grov.

Inden servering smages Boeuf saute stroganoffen til  med salt, peber og evt. chuchum.

Server evt. en grøn salat til. Jeg serverede min obligatoriske grønkål.