, ,

Farsbrød med stuvede porrer og rødkålssalat

Farsbrød er sådan en mærkelig størrelse. Men herhjemme fungerer det rigtig godt især for ungerne. Det er lidt ligesom frikadeller og så er det faktisk nemmere at lave, da man ikke skal stå at stege 27 frikadeller mens man bliver hevet i benet:-)

Opskrift

354

Det skal du bruge

400 g hk. svinekød

1/2 pakke bacon

salt

peber

1 tsk. paprika

1/2 tsk. spidskommen

1/2 tsk. stødt koriander

1/2 tsk kanel

3 spsk chiafrø (kan udelades hvis du ikke har)

2 æg

1/4 piskefløde

1 spsk. æbleeddike

1 spsk sennep (gerne Maille med honning)

2 store porrer

1 håndfuld persille

salt

peber

1/2 rødkålshoved

1/2 granatæble (kernerne derfra, eller køb dem evt hvor de er taget ud)

1 håndfuld Pecan nødder, eller hvad du lige har eller godt kan lide af nødder

olie

saften fra 1/2 appelsin

salt

dampede grøntsager: kartofler, gulerødder, blomkål broccoli eller hvad du lige har eller godt kan lide.

Sådan gør du

Start med at røre farsen. Kom det hakkede kød i en skål og kom godt med salt ved, ca. 1 spsk. og rør det sejt. Kom derefter de andre krydderier i sammen med chia frøene. Til sidst røres æggene i. farsen formes som et brød i et ildfast fad. Kom nu baconskiverne omkring så de dækker brødet. Bages i ovnen først ved 220 grader i 10 min og derefter 1o min ved 180 grader.

Rødkålet snittes fint og kommes i en skål sammen med hakkede pecan nødder, granatæblekerner, olie salt og saften af 1/2 appelsin.

Fløden koges op sammen med æbleeddike og sennep. Porrerne fintsnittes og skylles og kommes i. Det hele simrer i ca 5 min og smages til med salt og peber. Til sidst drysses persillen på.

Damp dine udvalgte grøntsager.

Server nu farsbrødet med det skønne tilbehør.