Du kan også udskifte knoldselleri med jordskok eller persillerod.

, ,

Kartoffel/knoldselleri suppe med spinat olie

Denne tid er suppetid. Jeg prøver at variere dem herhjemme, for hver og en vil have noget forskelligt. Nogle er til spicy, nogle til klare bouillonsupper, nogle til cremede og andre vil bare helst slippe for suppe. Sådan er vi så forskellige:-) Hvis man næsten altid laver nogle Sprøde rugbrøds stænger til, så glider de fleste supper alligevel ned.

Denne er cremet og ganske sprængfyldt med grøntsager. Spinatolien er let syrlig og med til at give syre, farve og masser af vitaminer til suppen.

Opskrift

304

Det skal du bruge

1 kg kartofler

1/2 knoldselleri

2 løg

1 pore (kan udelades…det var kun fordi jeg havde en der lå alene i skuffen:-))

2 fed hvidløg

2 hønse bouillon terninger i 1,5 liter vand eller tilsvarende hønsefond

skal af 1 citron

50 g smør

salt

peber

1 dl god olivenolie

2 håndfulde spinat

1/2 citron saften heraf.

salt

Sådan gør du

Start med at ordne alle grøntsagerne. Skræl kartoflerne og skær dem 1 gang over. Skræl det halve selleri og skær i stykker svarende til kartoffelstykkerne. Den rest pore jeg havde blev flækket, skyllet og skåret i stykker. Pil løget og skær i kvarte. Pil hvidløgene og tryk dem flade.

Start med at sautere løg og hvidløg i en gryde med lidt olie. Når det er glansfyldt kommes pore, kartofler og knoldselleri på og det sauterer yderligere. Riv nu skallen fra citronen i og tilsæt hønsebouillonen. Lad det hele koge helt mørt. Kom smørret i, og blend det hele i gryden med en stavblender til den er helt cremet og lækker. Smag til med salt og peber.

Hvis du har en lille minihakker til din stavblender er den god at bruge til spinatolien. Kom alle olie, den skyllede spinat, saften fra 1/2 citron og salt i denne og blend til du har en super smuk grøn glat olie.

Server suppen med olien på toppen og måske de sprøde rugbrødsstænger.