Prøv at lave klatkager med en rest havregrød, smager også skønt.

, ,

klatkager

Risengrød står gerne på madplanen hvis du spørger ungerne herhjemme. Og når det skal være nemt, så overgiver jeg mig da også, og hvad der er endnu bedre end risengrød er at resterne dagen derpå kan bruges til de skønneste klatkager. Og husk ingen rest er for lille til at gemme. Her er brugt ca. 2-2,5 dl risengrød til ca 8 små klatkager. Perfekt til en eftermiddags snack.

Opskrift

152-48 stk.

Det skal du bruge

2-2,5 dl risengrød

1/4 tsk. vaniliepulver

1/4 tsk. kardemomme

2 æg

1 tsk. sukker

evt. lidt revet citronskal

Sådan gør du

Tag den kolde risengrød og rør den med vaniliepulveret, kardemommen, sukkeret og æggene til en lind konsistens. Riv evt. lidt citronskal i.

Varm lidt olie på en pande og kom klatter på størrelse med spiseskefulde op på. Ikke for tæt da de flyder lidt ud. Steg dem gyldne på begge sider og indtil de føles faste.

Server dem lune med syltetøj eller smør og kanelsukker.

Smager helt fantastisk og er et sikkert hit hos både børn og voksne.

Prøv dem måske til morgenmaden i weekenden, som en lille ekstra special treat.